mandag den 14. oktober 2013

Julelys.


Hej, jeg har pyntet nogle lys med stjerner standset i metalfolie. Jeg elsker at pynte lys og synes at det er en rigtig god og personlig værtindegave. Jeg har brugt en aluminiumsfolie som er i ark på 15x21 cm. (findes i den fysiske butik.) Jeg synes at det der er rigtig smart er at denne folie kan standses ud med almindelige dies, det er samtidig en ren metal folie det vil sige at den ikke er letantændeligt når lysene brænder ned. (Det er i hvert min umiddelbare logiske tanke, men jeg har endnu ikke prøvet at brænde lysene ned, så det er ikke efterprøvet.)
Jeg har ingen betænkeligheder ved at bruge mine dies sammen med metalfolie da de ikke er, eller skal være, skarpslebne. Til gengæld synes jeg at det er væsentligt at bruge en gammel saks hvis jeg skal klippe i folien.
Den anvendte die er fra Memorybox den hedder Cosmic star. Jeg har afprøvet forskellige fastgørelses og limtyper, og ikke alle ville hæfte på lysene, det jeg havde bedst succes med var Dodz og små knappenåle.

 


 



 
 


God dag
 
Susanne.

4 kommentarer: