Hej
Jeg har efterhånden en del stempelsæt og den emballage som de er "født" med går tit hurtig i stykker, så jeg havde brug for et opbevaringssystem. Valget faldt på Kaisercrafts storage pockets som findes i flere forskellige størrelser i butikken. Jeg bruger 23x16 cm lommerne til mine Waltzing mouse stempelsæt, som kan rumme 1 stort sæt eller 2 små stempelsæt. Der er zip lukning på så jeg skal ikke spekulere på om nogle af stemplerne falder ud og det er super nemt at have med på scrapdates.
Lommerne findes også i små størrelser, som jeg har tænkt at investere i, til diecuts og stickers.
Lommerne findes i den fysiske butik som holder sommer-udsalg.
Det er bestemt et besøg værd
***Gitte***
Det er bare SÅ fantastisk at Anja har fået dem hjem til butikken!! Jeg har brugt denne opbevarings løsning til alle mine stempler i nogle år og det er ganske enkelt genialt. Lommerne kan være i et A5 ringbind, så man let kan bytte rundt på sine lommer og tage det ringbind man nu skal bruge på en scrapdag ude med scrapveninderne. Denne løsning til opbevaring bliver du rigtig glad for, Gitte. Hvis du anskaffer dig nogle tynde ark magnetisk papir, så kan du også bruge lommerne til dies opbevaring, hvor der jo også ofte kan være så dele, som ikke må blive væk. Det ved jeg der er flere der gør ;-)
SvarSlet